| White Knight Chronicles (PS3) |
| Skrevet af Bo Larsen |
| Torsdag, 18. marts 2010 07:56 |
|
Historien omhandler nemlig buddrengen Leonard som man sammen med, skal bringe vin til slottet i anledning af prinsessens konfirmation. Dog går det hverken værre eller bedre end at slottet pludselig bliver angrebet af en mystisk organisation kaldet for Magi og i et desperat forsøg på at beskytte prinsessen, griber Leonard hendes hånd og flygter ned i kældrene under slottet. Hér finder de en gigantisk magisk rustning kaldet for The White Knight som det af mystiske årsager lykkedes Leonard at aktivere og bruge til at bekæmpe angriberne med. I sidste ende lykkedes det dog Magi at kidnappe prinsessen og det er nu op til Leonard og hans venner at befri hende. Selve kampene i spillet foregår i realtime på den samme MMORPG manér der er blevet populær at bruge i mange andre nyere spil i samme genre. Hver gang man vil angribe skal man dog vente på at et lille ur lader op, men efter man er steget i level et par gange og har låst op for et par standard angreb, får man muligheden for at bygge sine egne kombinations angreb som kan gøres mere avancerede og længere efterhånden som man stiger yderligere i level. Dog kræver mange af de avancerede angreb at man bruger nogen af sine Action Chips, som man får ved at angribe med nogen af sine standard angreb. Leonard har også muligheden ved at skifte om til sin 8 meter høje White Knight ved at spendere en større mængde Action Chips. Dog bliver han sit normale jeg igen når der ikke er flere fjender i nærheden. Der er også en utrolig frihed i hvordan man vil specialisere sine figurer i spillet. Der er en mængde forskellige våbenklasser og magiske færdigheder som man kan bruge til at forme sit hold efter, men da man kun kan have tre personer i kamp af gangen, finder man hurtig ud af at den optimale løsning er at have én der kan dele prygl ud, én der kan tage fjendernes prygl og én der kan heale de andre. Systemet er dog ikke sat i sten, så der er masser muligheder for at eksperimentere og lave spændende kombinationer. Ca. 3 timer inde i spillet bliver man introduceret for muligheden for at invitere sine online venner til at spille sammen med én i en mængde sidemissioner og det er hér at det virkelig begynder at gå op for én hvilken mastodont af et spil White Knight Chronicles er. Historien er ikke fantastisk unik eller interessant et langt stykke hen af vejen, men Level-5 har foretaget nogen virkelig smarte valg når det kommer til kampsystemet og skabt en fascinerende form for social networking platform via deres multiplayerdel. Det er ikke blot interessant at den er der, men mere måden den er integreret flydende i singleplayer-delen hvor man kan gå på eventyr og socialisere med sine online venner og samtidig spille igennem hovedhistorien sideløbende alene. Det eneste jeg personligt kunne have savnet var lidt mere originalitet i plottet og omgivelser der ikke var sat så fast i den alt for overbrugte fantasy genre, men teknisk set er White Knight Chronicles et imponerende spil.
8 ud af 10Udvikler: Level-5 Producent/Distributør: SCEE/NFI Besøg spillets hjemmeside
|
| Senest opdateret: Fredag, 13. august 2010 18:06 |